SIKKERHED VED
TESTOSERON-BEHANDLING
TESTOSERON-BEHANDLING
En opdateret gennemgang af forskningen (April 2025)
En opdateret gennemgang af forskningen (April 2025)
Testosteron er et højaktuelt emne. Alle mænd (og kvinder) har testosteron i kroppen, der påvirker de forskellige organers funktioner. Testosteron påvirker kort sagt livskvaliteten.
Den traditionelle holdning i sundhedsvæsenet i Danmark har altid være negativ i forhold til at testosteronbehandle mænd ud fra et livskvalitetssigte. Men de sidste 10-15 år er der internationalt kommet store mængder positiv forskning til om både effekterne og sikkerheden ved testosteronbehandling. I mange af de lande, vi sammenligner os med, er man meget længere fremme med behandlingen end herhjemme. Men også herhjemme begynder der at ske noget på området.
Endokrinologerne (speciallæger i hormonsygdomme) er i stigende grad begyndt at udtale sig om testosteronbehandling. Ikke overraskende er debatten anført af den gamle garde af endokrinologer, der holder fast i gammel lærdom. I dag må den lærdom dog siges at være forældet i lyset af al den nyere forskning. Den gamle lærdom har i dag karakter af holdning snarere end evidens.
Uofficielt er det da også mærkbart, at endokrinologerne selv er splittede på området. Man oplever flere og flere endokrinologer gå aktivt ind på området. Vores egen endokrinolog i klinikken mener, at vi i Danmark er for restriktive med at behandle.
Argumentet fra den gamle garde imod behandling er ofte, at sikkerheden er et problem. Historierne fremlagt i medierne tenderer til skræmmehistorier. At man kan få alvorlig hjertesygdom af behandlingen. At man kan forkorte sit liv af behandlingen. Eller at man kan få prostatakræft. Lad os se nærmere på, hvad forskningen viser.
En formodning om at testosteronbehandling kan øge risikoen for prostatakræft, hører i den grad til fortidens frygt, som vi i dag ved, er ubegrundet. Det er bl.a. undersøgt i en stor undersøgelse på 52.579 personer fulgt i mindst 5 år. Konklusionen var meget tydelig: Ingen sammenhæng mellem testosteronbehandling og risiko for prostatakræft:
J Urol. 2015: Long-term Exposure to Testosterone Therapy and the Risk of High Grade Prostate Cancer
I et andet grundigt studie fulgte man mænd i behandling i ekstraordinært lang tid – i op til 20 år. Forskernes konklusion er tydelig:
Conclusions: The incidence of prostate cancer during long-term TRT was equivalent to that expected in the general population. This study adds to the considerable weight of evidence that with proper clinical monitoring, testosterone treatment is safe for the prostate and improves early detection of prostate cancer.
Selv i de officielle guidelines fra The American Urological Association om testosteron undersøgelse og behandling (2024) er den videnskabelige, officielle holdning:
Clinicians should inform patients of the absence of evidence linking testosterone therapy to the development of prostate cancer. (Strong Recommendation; Evidence Level: Grade B)
UAU Guidelines: Evaluation and Management of Testosterone Deficiency (2024)
Så en frygt for øget risiko for prostatakræft er unødvendig. Det er ikke den internationalt gældende holdning eller korrekt bakket op af forskningen.
Lad os se på, om man lever kortere af testosteronbehandling. Argumenterne er af og til øget prostatakræft (uden hold i virkeligheden), levetiden i musestudier (der som bekendt kan arte sig eklatant anderledes end studier på mennesker), og at høje mænd i gennemsnit lever kortere end lave mænd og samtidig har højere testosteronniveauer i kroppen (hvilket jo på ingen måde kan sige noget om en testosteronårsag, men kan skyldes et utal af faktorer).
Der er rent faktisk lavet studier på mennesker af testosteron og samlet dødelighed. Om end der er grundlag for at lave flere og større studier, er vi et sted, hvor vi ved meget mere end musestudier og gisninger. Der er bl.a. lavet en undersøgelse af over 500 mænd fulgt i 10 år, dvs. langtidsbehandling. Der var ingen, absolut ingen, overdødelighed blandt de mænd, der var i testosteronbehandling. I behandlingsgruppen døde 3,2% af mændene i opfølgningsperioden, mens det i ikke-behandlingsgruppen var 4,4%:
Int J Impot Res. 2014: Testosterone Therapy and Mortality Risk
Hvis vi så kigger på den nyere forskning om testosteron og hjertekarsygdom, er billedet også ganske betryggende. Fx er der lavet en metaanalyse i 2024, dvs. et studie, hvor man har samlet alle tilgængelige data fra forskningsundersøgelser om et emne. I metaanalysen undersøgte de, om testosteronniveauerne i blodet hos mænd hænger sammen med risikoen for at dø. De kiggede kun på mænd fulgt i lang tid, i mindst 5 år, for at tage højde for en eventuel langtidspåvirkning af testosteron.
Konklusionen er, at mænd med LAVT testosteron har HØJERE dødelig end andre mænd, og at dødeligheden af hjertekarsygdom specifikt også er HØJERE hos mændene med de LAVESTE testosteronniveauer i kroppen.
Tilsvarende er den officielle videnskabelig holdning fra The Amecian Urological Association:
Clinicians should inform testosterone deficient patients that low testosterone is a risk factor for cardiovascular disease. (Strong Recommendation; Evidence Level: Grade B)
Lad os så kigge på mændene, der får tilført testosteron udefra som en medicinsk behandling af en relativt lav egenproduktion. Her har vi talrige nyere, grundige metaanalyser med tusindvis af mænd fulgt i adskillige år. De finder ingen øget risiko for alvorlig hjertekarsygdom ved testosteronbehandling. Fx disse metaanalyser fra 2022, 2024 og 2024:
I en særligt interessant nyere metaanalyse har man inkluderet mænd i testosteronbehandling med et højere startniveau for testosteron i blodet, end hvad man traditionelt har behandlet. Her er konklusionen også, at testosteronbehandling hos disse hverken øger den samlede dødelighed, død af hjertekarsygdom eller alvorlig hjertekarsygdom. Der var dog flere ikke-livstruende arrytmier i behandlingsgruppen:
Den officielle videnskabelig holdning fra The Amecian Urological Association om, hvorvidt testosteronbehandling giver hjertekarsygdom, er på nuværende tidspunkt:
Patients should be informed that there is no definitive evidence linking testosterone therapy to a higher incidence of venothrombolic events. (Moderate Recommendation; Evidence Level: Grade C)
Prior to initiating treatment, clinicians should counsel patients that, at this time, it cannot be stated definitively whether testosterone therapy increases or decreases the risk of cardiovascular events. (Moderate Recommendation; Evidence Level: Grade B)
Vi er glade for, at medierne sætter fokus på dette emne. Det har brug for at komme i fokus, da vi halter bagefter i Danmark. Mange mænd får særdeles stor livskvalitet af behandling. De får glæden, energien, seksualfunktionen og samlivet tilbage i deres liv. Overskuddet til at træne godt og tage de sund valg i livsstilen. De er jublende lykkelige.
Hospitalerne kan af fuldt forståelige årsager ikke rumme alle mændene og må prioritere de mest syge. Men det bør ikke være det, der ligger bag en ukorrekt holdning til sikkerheden ved testosteronbehandling. De samme forældede holdninger må heller ikke fremstå som vores sundhedssystems samlede syn på mulighederne for at hjælpe disse mænd.
Vi vil gerne som en del af sundhedssystemet slå klart og tydeligt fast, at det ikke er holdninger delt af os, og at det bestemt er muligt at behandle mænd med et livskvalitetssigte, hvis man gør det velovervejet og velkontrolleret ud fra indsigt i forskningen.
Mænds testosteronniveauer er faldet i alle aldersklasser igennem de sidste 40-50 år. Forskning peger på hormonforstyrrende stoffer som væsentligste årsag. Vi er skabt til højere niveauer, end vi har i dag. Hvis du som læge har oplevet den livskvalitet, de rette mænd kan få af behandlingen, forstår du, hvor meningsfuld en opgave det er, og hvorfor vi ikke må lade mændene i stikken.
Sikkerheden er vigtig. Ikke et sekunds tvivl om det. Undersøgelse og behandling bør altid foregå under behørig kontrol og monitorering i seriøse lægeklinikker af og med læger, der har indsigt i forskningen på området.
Lægerne Clinic – Speciallæger
En del af Lægerne på Strandvejen
