Kun hos os

Danmarks bedste erfaring

Man lægger ikke sit helbred i hænderne på hvem som helst. Derfor er vi meget stolte af som de eneste i Danmark at kunne tilbyde helkrops MR scanning samme sted, som hospitalerne i Region Hovedstaden bruger, når de ikke har kapacitet.

Det giver nogle helt særlige fordele. Med ca. 20.000 MR scanninger om året er det med længder den mest rutinerede og erfarne klinik, der foretager og analyserer din MR scanning. En helkrops MR vil altid blive minutiøst gennemgået og beskrevet af to forskellige røntgenlænger, der er specialiseret i opgaven.

At være regionens udbudsklinik betyder ydermere, at en del af klinikkens MR scanninger herudover gennemgås af endnu en radiolog tilknyttet offentligt hospital, hvis analyser ned i mindste detalje sammenholdes med klinikkens analyser. Et ekstra lag af kvalitetssikring, der kun findes her og sikrer dig, at du er de tryggeste hænder med landets ypperste kvalitet.

Vi er de eneste i landet, der kan tilbyde dig helkrops MR med disse standarder.

Bevægeapparatet

Vi ved, at mange har eller har haft problemer med hofterne. Selv om kræfttilstande er sjældne i hofteområderne, har vi valgt at lade vores MR inkludere hofterne i modsætning til den gængse protokol for helkrops MR, der slutter før hofterne. Du får dermed scannet dine hofter på den mest avancerede måde hos os, ligesom du også får scannet hele din rygsøjle fra hals til lænd.

Særlig rådgivning

Uanset om du får foretaget helkrops MR eller andet i vores helbredstjek, er det altid almen medicinske læger, du har personlig slutsamtale og rådgivning med. Vi er uddannet og trænet i at have øje for helheden. Også når flere ting er i spil samtidig, når mange resultater foreligger, og når det personlige helbred, forhistorie, arvelighed, livsstil og meget mere spiller ind.

Danmarks dygtigste speciallæger analyserer dine scanninger og laver en udførlig beskrivelse. Ud fra den, dine personlige faktorer og øvrige resultater tager vi en samlet rådgivende samtale. Med den rådgivning, der passer til præcis dit helbred og sundhed. Det er det, almen medicinske læger, som de eneste, er specialiseret i.